Byggeriet skudt i gang i Grindsted

 

Torsdag blev første spadestik taget på vejen mod to Grindstedinstitutioners sammenlægning til Børnenes Univers.

SKALA Arkitekter var med, da børnehave- og vuggestuebørn onsdag den 28. august tog første spadestik på færden mod Børnenes Univers Grindsted Vest. Og spadestikket, eller de mange spadestik, blev foretaget af de fremmødte børnehavebørn, som var udstyret med både skovle og gule hjelme.

- Indeni mig syder og bobler det i dag. Jeg er simpelthen bare så glad. Det er en kæmpe festdag, og den har vi ventet længe på. Nu kan vi se, at vi får det sted, vi gerne ville have, sagde daginstitutionsleder Karin Kristensen i en tale ved arrangementet.

Fokus på inddragelse

De mange børn fik hjælp til gravearbejdet fra borgmester Ib Kristensen, der også var mødt op i dagens anledning. SKALA Arkitekter er totalrådgivere på projektet, og her har der i den indledende fase været stort fokus på inddragelse af de mange børn, som nu skal opleve byggeriet tage form.

Inddragelsen sker blandt andet i form af, at børnene får hver deres specialdesignede malebog, hvor byggeriet løbende skal tegnes.

- Det er vigtigt, at få børnene til at føle, de er en del af byggeprocessen, siger Kurt Ankjær, administrerende direktør i SKALA Arkitekter.

- Derfor søger vi eksempelvis også for, at der med jævne mellemrum kommer fagpersoner ud for at forklare børnene, hvad der skal ske, hvordan de voksne arbejder, og hvor børnene samtidig får lov til at udfolde deres byggeevner  på tegninger såvel som med legetøj og i sandkassen, siger han.

Det første spadestik til etape 1 af Børnenes Univers Grinsted Vest foregik på Langelandsvej, hvor den kommende børneinstitution i første omgang skal huse 92 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn. 

 

Grindsted1

De mange børnehavebørn var med til at tage første spadestik og dermed skyde byggeriet i gang.

 

Grindsted2

Borgmester Ib Kristensen og institutionsleder Karin Christensen var også klædt i arbejdstøjet for at deltage ved arrangementet.

/media/26752/grindstedspadestik.jpg