Med Netværksskolen mod fremtiden

 

Arkitektur og indretning spiller en central rolle, når skoler renoveres, ombygges og nybygges. Derfor har SKALA Arkitekter også været med til at følge udviklingen og give sine bud på fremtiden i forbindelse med Professionshøjskolen UCC og Microsofts Netværksskole.

Den rivende udvikling i teknologier og sociale praksisser betyder, at fremtidens skole skal rustes til nye måder at undervise på og nye typer af elever.

Udviklingen er et nøglepunkt, når SKALA Arkitekter tænker i skolebyggeri og skolerenovering.                        

"Det er vigtigt, at vi altid indtænker fremtidens læringsformer, når vi kigger på arbejdet med skoler," forklarer Emil Simonsen, partner i SKALA Arkitekter.

Det konstante indblik

12. marts var SKALA Arkitekter derfor også repræsenteret, da Microsoft og Professionshøjskolen UCC inviterede til konference omkring konceptet Netværksskolen. Et koncept, der har kastet en antologi af sig om skolernes udvikling.

"For os er det altafgørende, at vi har et konstant indblik i, hvad der rører sig, og hvordan både lærere, elever - men også forskere og interessenter på området - tænker," siger Emil Simonsen om deltagelsen i Netværksskolen.

"Hvis vi tager dem alle med i processen, når vi står bag et skoleprojekt, er vi sikre på, at vi rammer plet, når vi skal føre projekter ud i livet," siger han.

Netværksskolen kommer med bud

Både politikere, skoleledere og lærere har taget godt imod konceptet omkring Netværksskolen.

Grundlæggende handler Netværksskolen om, at skolerne nu og fremover kommer til at ændre sig i forhold til netværk. Både i it-sammenhæng, når det handler om læring, men også i forbindelse med tværfaglighed, hvor elever lærer meget af hinanden igennem forskellige fag.

Derfor  handler det om at få indtænkt nye løsninger, så læringsformerne også følger med udviklingen.

SKALA i fuld gang

Ideen om en modernisering og anderledes læringsform er ikke ukendt for SKALA Arkitekter, som er blandt de førende tegnestuer på skoleområdet.

I øjeblikket er udbygningen af Nørre Alslev Skole i gang på Falster, og her har SKALA Arkitekter i høj grad indtænkt mulighederne for at arbejde tværfagligt og for i højere grad at arbejde med digitalisering.

"Nørre Alslev Skole er et eksempel på, hvordan mange af budskaberne fra Netværksskolen bliver ført ud i livet. Her integrerer man de mange forskellige rum i undervisningen, man arbejder med bedre digitale løsninger, og så er tværfaglighed og konceptet omkring læring og leg i fokus."

Inspiration fra New York

Det er dog ikke kun det danske Netværksskolen, som SKALA indtænker i fremtiden. I efteråret 2012 var tegnestuen på besøg i New York for at blive inspireret af det amerikanske koncept iZone.

Her er det lykkedes for amerikanerne at gøre op med massive frafald blandt unge i socialt belastede kvarterer - på ingen plads og for ingen penge.  

Læs også: SKALA Arkitekter henter inspiration i New York på building-supply.dk

Den nytænkende stil fra SKALA Arkitekter betyder, at elementerne indarbejdes i virksomhedens projekter, så skolerne er bedre rustet til fremtiden. Derfor er det også vigtigt for SKALA Arkitekter, at tegnestuen konstant holder en finger på pulsen i forhold til udviklingen.

SKALA Arkitekters arbejde med skoler resulterede sidste år i en booklet om virksomhedens arbejde med skolebyggeri. Den booklet kan du se lige her.

/media/5069/raedershus.5744_1.jpg