30 boliger for Østjysk Boligselskab

 
30 boliger for Østjysk Boligselskab

Hedensteds borgmester Kasper Glyngø deltog i arrangementet og tog det første spadestik sammen med bestyrelsesformanden.

Projektområdet er placeret ved Dalbyvej i Hedensted, mellem eksisterende boligområder og åbent land.


Det er projektets bærende ide at skabe et boligområde, hvor der med respekt for miljøhensyn og områdets iboende kvaliteter, skabes attraktive boliger med tilhørende udearealer, med både offentlige og private arealer, indeholdende legepladser og grønne rekreative områder.


Bebyggelsen er delt i to med andelsboliger i nord og parceller i syd.  Boligerne er lagt rundt langs to sluttede ovale veje forbundet af en samlende fordelingsvej.


Der findes to boligtypologier på grunden, som giver stor spændvidde og diversitet i beboersammensætningen, i forhold til de individuelle beboeres behov i livet.


Alle boliger er disponeret så de appellerer til en stor variation af beboergrupper. Fra singler eller unge kærestepar, den helt unge familie, der skal etablere sig for første gang, samt for familier med børn, der ser muligheder i at etablere sig i Hedensted med gode jobtilbud og let adgang til nærliggende byer som Horsens og Vejle. Her er skabt et unikt fælles miljø i det nye boligområde, tæt på natur, børnepasning samt Hedensted by.


Projektet er på nuværende foran tidsplanen og forventes indflytningsklart ultimo 2019.

/media/76887/dalbyvej_bw.jpg